MSE blev stiftet i 1934 af Mikael Sørensen og er stadig i familiens eje. Siden 1998 har Jan Sørensen stået i spidsen for virksomheden. Adressen er fortsat Alstrup Strandvej 2b i Nørre Alslev, den samme som i 1934.
I MSE lægger vi vægt på at udføre vores arbejder professionelt og til stor tilfredshed for vores kunder. Vores stab af dygtige medarbejdere søger gennem dialog, faglig dygtighed samt engagement at udføre vores aftaler til alles tilfredshed.
MSE har et stort engagement i de lokale idræts- og erhvervsforeninger, som vi støtter både aktivt og økonomisk.
I Entrepriseafdelingen løses alle opgaver i entrepriser, inden for MSE’s fagområder.
Med rødder tilbage til 1934 kunne virksomheden nemt være støvet og bureaukratisk. Intet kunne være mere forkert. Der lægges stor vægt på, at bevare en flad, dynamisk organisation, ligesom der åbnes døre til nye fagområder, når mulighederne byder sig.
Det er visionen for MSE at være markedsledende anlægsentreprenør lokalt samt at være en stor spiller på markedet regionalt.
MSE går tilbage til 1934. I starten af 30’erne tog Mikael Sørensen som 20-årig fra sin hjemby Ørting ved Odder i Jylland til Lolland for at tjene penge som roearbejder. Sammen med sin bror Johannes og to kammerater startede Mikael først med at skære tørv og siden med entreprenørarbejde, da Mejeriet i Øster Kippinge skulle have rørlagt en 1 km lang grøft. Vil du læse mere om starten og de første 50 år af MSE’s historie? Se folderen fra MSE's 50 år jubilæum til højre.
I 1969 overtager Mikaels tre sønner Finn, Ib og Sven virksomheden og der kommer for alvor vind i sejlene med større og større entrepriser og stigende antal ansatte. I 1998 overtager Ib’s søn Jan Sørensen virksomheden og i 2003 skifter navnet fra Mikael Sørensens Efterfølgere til MSE.
Og det kan mærkes i hverdagen, at virksomheden har rødder. Det er tydeligt, når man går på gangene på kontoret i Alstrup, at her er samlet erfaringer sammen fra mere end ét liv. At være tredjegenerationsejer i en virksomhed er en helt særlig position og iværksætterånden tilbage fra 30’erne er i den grad intakt. Når man møder direktør Jan Sørensen er entreprenant et af de første ord, der popper op. Og det smitter af på kulturen, der er præget af dynamik og omstillingsparathed.
Med rødder tilbage så langt i historien er der et solidt fundament for forretningen.
I dag sætter MSE en ære i at give en faglige vurdering med, og i at levere det aftalte stykke arbejde. En skovl er en skovl i MSE og What you see is what you get.